Miljø

Hos Rota A/S skal udviklingen af virksomheden ske på et bæredygtigt grundlag.

Vi anser Lov om Miljøbeskyttelse for at være et minimumskrav i forhold til det, vi selv som virksomhed og medarbejdere tager medansvar for.

Vi arbejder for en stadig reduktion af miljøbelastningen. Det betyder, at vi anvender teknologi, der mest muligt tager hensyn til miljøet. Ved såvel investeringer i produktionsudstyr, som ved indkøb af materialer, skal dette ske på en sådan måde, at der tages mest muligt hensyn til miljøet.

Vi vil fortsat forbedre indsatsen på miljø- og arbejdsmiljøområdet herunder forebygge forurening  ved effektivt at overvåge og udvikle vores processer, og fjerne eller reducere brugen af uønskede stoffer og materialer.

Hvor der er særlig risiko for væsentlig skade på miljø og arbejdsmiljø, vil vi udvikle og vedligeholde afværgeforanstaltninger i samarbejde med relevante myndigheder.

Vi vil inddrage miljøhensyn i valget af samarbejdspartnere, samt stille krav til dem om at fokusere på miljøet og sikre, at de under udførelse af en opgave for os, arbejder miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med vores miljøpolitik.

Rota vil inddrage, informere, ansvarliggøre og uddanne vores medarbejdere med henblik på at sikre en holdning og adfærd, der er i overensstemmelse med vores miljøpolitik.

Vi vil sikre at vores miljøpolitik bliver omsat til praktisk handling gennem et veldokumenteret og vedligeholdt miljøledelsessystem